Flyv en helikopter – Med din Iphone/Ipad

 Jeg har haft den højtflyvende fornøjelse at teste en smart phone helikopter fra Silverlit. Min første flyvning viste sig hurtigt at blive meget anderledes end jeg først havde forventet, jeg havde pænt ryddet stuen for diverse ting der kunne gå i stykker og placeret helikopteren på et plant underlag som der står velbeskrevet i brochuren og derefter bare fyret op for gas pedalen, hvilket resulterede i at helikopteren med et klask styrtede op i loftet (2 meter over jorden) og væltede tilbage ned på gulvet. Min første tanke var shit, men jeg blev meget positivt overrasket over holdbarheden af helikopteren. Det var bestemt ikke sidste gang at helikopteren endte i loftet, eller en væg men jeg kan roligt forsikre alle om at den holder til meget. Selve helikopteren er bygget plastik, men den virker meget robust når man har den i hænderene, det hele er forstærket ved hjælp af tynde metal stænger som sidder omkring helikopteren nærmest som et skelet. Vingerne er lavet af en form for hård silikone, hvilket gør at de kan bukkes og bestemt ikke går i stykker medmindre du flyver ind i din fars plæneklipper. Jaja, tænker du nok alt dette er jo meget godt, men hvad med under ekstreme forhold og ikke bare i en dagligstue? Til jer af jer der har en søster ved hvad jeg mener når jeg siger de kan til sommetider være en pestilens, og dette er min søster et godt eksempel på. En dag jeg fløj rundt med helikopteren, blev min søster godt sur på mig og klaskede godt til helikopteren som hang i halvanden meters højde og røg med et klask direkte i gulvet, der var jeg overbevist om at den ikke ville være i stand til at flyve mere, men overraskende nok var der intet at se på den. Selve flyvningen Hvad angår flyvningen kræver det selvsagt en smule træning før man kan flyve den fejlfrit, jeg kan varmt anbefale jer at finde et sted med rimelig god plads at starte træningen på i og med der nemt kan opstå nogle situationer som man ikke havde forventet. En af de første gange jeg fløj med den beskar jeg tilfældigvis lige halvdelen af min mors juledekoration fordi roterbladene kom for tæt på. Men når først man har lært at mestre kunsten kan man med lethed få flere timer til at gå med flyvningen. Dog skal det siges at jeg også oplevede nogle vanskeligheder med helikopteren. Signalet bliver sendt via infrarød fra antennen til helikopteren, hvilket tit resulterede i at kom der noget i vejen mellem helikopteren og antennen afbrød signalet og helikopteren går typisk ”amok” og flyver vildt omkring indtil du får genoptaget signalet. Ligeledes er der også problemer med rækkevidden for signalet hvilket typisk ikke er mere end 1,5 – 2 meter. Jeg vil ligeledes fraråde udendørs flyvning med den af flere grunde, først resulterer det ofte i at vinden tager den, i og med at den næsten ingenting vejer og ofte er signalet simpelthen ikke godt nok til udendørs flyvning. Jeg havde meget gerne set at signal overførslen havde bestået af bluetooth, da dette ville sikre bedre stabilitet og længere rækkevidde. Ligeledes kunne dette højest sandsynligt havde sparet antennen væk da iphone/ipad allerede er udstyret med indbygget bluetooth. Det praktiske Antennen er på størrelse med et normalt USB stik, og er udstyret med et roterligt 3,5 mm jackstik. Den skal derfor indsættes direkte i lyd udgangen på din Iphone/Ipad, og det er her meget vigtigt at lyden på din Iphone/Ipad er skruet helt op i og med at det er dette der bringer strøm ud til antennen hvilket må siges at være rimelig vitalt. Det er ganske belejligt at antenne kan roteres da det grundet signalstyrken (infrarød) er vigtigt at antennen peger i retning af helikopteren for at få den bedst mulige respons på ens kommandoer fra helikopteren. Helikopteren oplades ved hjælp af et USB stik som du smider i computeren for derefter at smide den anden ende i selve helikopteren, ifølge brugsvejledningen holder den strøm til fem minutters flyvning for hver 20 – 30 minutter du lader den op. Jeg har eksperimentet med at sætte en adapter på en stikkontakt for derefter at smide helikopteren deri, og dette fungerer fejlfrit. Ligeledes har jeg forsøgt at tilslutte den min ipad, og dette må også siges at være problemfrit. Der er intet der indikerer hvornår helikopteren er fuldt opladet, ligeledes har jeg ikke kunnet læse mig frem til hvor meget strøm den egentligt vil være i stand til at ophobe for derefter at få den længste flyvning. Men efter at have den haft til opladning en helt nat er min erfaring at den kan flyve i 15 – 20 minutter. Når den begynder at mangle strøm er der heller intet der indikerer dette, udover flyvningen , hvori den begynder at blive svær at få højde på og ikke reagerer ordentligt. Helikopteren ankommer ligeledes med reservedele, nemlig to ekstra haleror og et værktøj til at montere disse med. Styreprogrammet For at kunne flyve helikopteren er du nødt til hente en app fra app store, den hedder Silverlit og er gratis. Selve appen, er designmæssigt godt opbygget, og har fem forskellige styringsmodeller. Det vil sige at du kan styre den på lige den måde du bedst kan lide. Den første såkaldte ”mode” er en joystick mode, altså oversat til dansk ”styrepind”. Den er opbygget som et normalt fjernstyringsapparat, med en gas pedal i den ene side, således at denne kan styres af den ene hånd, mens den anden styrer selve styrings pinden (som faktisk er en kugle). Du kan selvfølgelig bytte side på disse to, således at du selv kan bestemme hvilken hånd der skal styre hvad. ”Two hand Gesture mode” (oversat, to hånds gestus metode) er en måde hvor du har en gas pedal i den ene side og selve helikopteren afbildet i den anden. Alt efter hvordan du drejer hånden vil helikopteren ligeledes flyve i denne retning som du holder din iphone/ipad. Du kan selvfølgelig også i denne mode bestemme i hvilken side du vil have gassen og i hvilken side du vil have styringen. ”Single hand Gesture mode” (oversat, en hånds gestus metode), er selvsagt det samme som det forrige bortset fra at man kun skal bruge en hånd. Denne metode virker ligeledes godt, dog ikke på en ipad da den er for stor at stå med i en hånd. Men jeg har testet metoden på en iphone, hvor den kører problemfrit. Det skal siges at alle modes er udstyret med en nødstopknap der slukker al strømmen til helikopteren, såvel som en ”trimmer” mekanisme der kan få helikopteren til at roterer om sig i den retning og med den hastighed som du vælger. Ydermere er der to forskellige kanaler at køre over, hvis nu i er to der vil lege med hver jeres helikopter samtidigt, samt en lysknap der kan tænde et blåt neon lys på helikopteren mens den flyver, dette ser rimeligt sejt ud i mørke. Appen, eksisterer kun på engelsk, og den indeholder diverse indstillinger for hastighed osv. Den er godt og flot opbygget og fungerer bare. Den skal de have ros for. Konklusion I det hele taget er jeg meget imponeret over helikopteren og vil anbefale den til andre. Specielt taget prisen i betragtning. Det eneste minus jeg har kunnet finde er signalet på helikopteren, men derudover opvejer holdbarheden af helikopteren til gengæld stærkt minusset. Jeg vil varmt anbefale at købe helikopteren hvis man er interesseret i gadgets som dette, man kan nemt få mange timer til at gå med dette. Plus [checklist]

  • Den gode robusthed
  • App’ens gode design og mange indstillingsmuligheder
  • At det er holdt så simpelt, med opladning etc.
  • Prisen

[/checklist]   Minus [badlist]

  • Signalstyrken (Grundet infrarød)

[/badlist]   Jeg vil på baggrund af min anmeldelse og afprøvning af helikopteren give den bedømmelsen, 4 ud af 5 mulige stjerner idet at jeg føler den lever fuldt op til forventningen om en fjernstyret helikopter. Den formår ydermere at bemærke sig ved at gå over den grænse som kan kaldes forventlig, idet at produktet set i en helhed er så godt struktureret og veludført at der ikke er plads til fejl eller mangler. Grunden til at den ikke får den sidste stjerne med er grundet minusset, det er helt afgjort blevet overvejet fra producentens side hvorvidt de skulle overføre signalet via infrarød og derved medtage ulemper som dette må medføre, eller hvorledes det skulle være styret på en anden måde, som f.eks. ved hjælp af Bluetooth. Mit gæt er at prisen ikke ville være holdes i det niveau som det ligger i på nuværende tidspunkt, dog har det medført at den sidste stjerne ikke bliver givet idet at signalet kunne have været bedre set. 3-4 stjerner – Over middel “Dette produkt  har kun haft små eller ubetydelige fejl og gennerelt har det levet op til forventningerne. Den ligger prismæssigt et spændende sted og både hvad angår design og finish er dette produkt lidt foran konkurrenterne.”   Helikopteren kan købes på Gadgets.dk til kr. 329

Post Comment