Står du og mangler et lydanlæg til værelset, kontoret eller stuen. Så vil Sandberg Play Speaker 2.1 højtaler sættet være perfekt til dig!
Pakken:
Når man modtager pakken fra Sandberg, kommer den i en helt almindelig indpakning, med Sandbergs lilla og gule farve. Nede i pakken ligger der så to dele. Den ene del som er motoren bag hele systemet, det er selve bassen. Den anden del er de to ekstra højtalere som frembringer selve lyden, altså melodien og sangeren. Det er generelt det der skal bruges til et ordentligt højtalersæt. Så der er styr på det.
Det ydre:
Sandberg Play Speaker 2.1 kommer i et rigtig fint design, set i forhold til prisen af sættet. De to højtallere er dog meget små og er lavet af det pureste plastik, hvilket trækker lidt ned. Det gør også at kvaliteten på lyden forringes, da der er sparet på materialerne. Bassen er også ret så lille, set i forhold til lidt dyrere højtalere og vejer næsten ingenting. Den er dog lavet i et trækabinet, hvor der er en regulerbar til lyden. Men man får stadig den der plastik-agtige fornemmelse, som man typisk får når man har købt nogen billige produkter. Det er hvad man kan forvente, og det er jo også selve lyden man skal prioriterer først frem for alt andet.
Lyden:
Lyden i højtalerne er rigtig fin, og subwooferen hjælper helt sikkert på oplevelse. De kan spille på et nogenlunde højt plan, men skruer du for højt op, over højtalernes følsomhed og frekvensniveau, så vil du opleve en skratten, som ikke er rart for det musikglade øre. Alt i alt spiller højtallerne helt fint, igen set i forhold til prisen, og er perfekt til computerbrug. De kan dog også bruges til andre lydkilder, såsom MP3 og TV. Så du får sådan set hele pakken med og kan sagtens opfylde manges behov. Jeg vil dog ikke anbefale dette højtalersæt til de meget musikglade, som går op i kvalitet og lyd. Der skal man ud og ofre mange flere penge.
Kolde facts:
Connector: 3.5 mm MiniJack male
Power source: 230 VAC
Subwoofer in wooden housing
SPEAKER X 2/SUBWOOFER
Driver unit: 2.25” / 4”
Output power: 3 W RMS / 6 W RMS
Frequency response: 60 Hz – 20 KHz
Sensitivity: 83 dB
Konklusion:
Det er som jeg før sagde en beslutning om hvilke krav man stiller til et lydanlæg. Kvaliteten både fysisk og lydmæssigt, og under hvilke omstændigheder sættet skal tages i brug. Prisen har altid en afgørende rolle for produktets kvalitet, og man skal derfor lige tage den om med sig selv, hvorvidt man mener om dette produkt kan opfylde ens krav.
Et godt køb til prisen!








