Buffalo Technology har sendt en ny ekstern harddisk på markedet med det helt nye Thunderbolt interface som blandt andet er begyndt at komme på næsten alle nye bundkort og på alle nye Apple computere.
Navnet er MiniStation og med et lækkert minimalistisk design kunne den måske vinde en plads i stuen. Den er lavet i et stærkt aluminium chassic med en gennensigtig frosted plexi top der sikrer at den også er robust. Det eneste der er ud over de 2 tilslutninger er en lille hvid LED der indikerer om enheden er tilsluttet og aktiv. En ekstra lille detalje er at den er kompatibel med Apple OS X Time Machine som gør det muligt at bruge den til simpel backup af din Mac.
Enheden kommer med en markedspris på 1.399 DKK for en 500gb version og 1599.00 DKK for en 1000GB version.
Vi regner selvfølgeligt med at tage et nærmere kig på den så snart den lander!