Jeg fik 2 spændende produkter til test fra Buffalo som skulle give ekstra fart på det trådløse netværk. De 2 produkter var deres:
Airstation Pro WAPS-APG600H og Airstation AC866 Dual Band Wireless USB Adaptor.
De understøtter begge nogle lidt højere hastigheder end vi normalt kender og sammen kan de sætte ekstra hastighed på dit netværk der hjemme.
Min historie idag er den at jeg faktisk ikke kan få ret hurtigt internet i min lejlighed. 10/1 er den hurtigste forbindelse og det må jeg så leve med. Det sætter til gengæld nogle krav til mit udstyr for at jeg får en behagelig oplevelse. Jeg kører selv med highend linjen fra Linksys helevejen (både router og netkort) og det kører virkeligt godt. Også sammen med vores macbooks hvor vi ikke selv må bestemme hvilket netkort der er monteret.
Jeg tog Airstation Pro enheden med fordi jeg også har en større kælder med et kontor og igennem det tykke gulv er der rigtigt dårlig forbindelse. Derfor ville jeg prøve dette acesspoint sammen med en modtager og oprette et nyt SSID der nede. Det virkede helt perfekt og jeg fik faktisk et bedre signal imellem de 2 enheder end ovenpå.
Det vil være smart at gennemtænke i nye huse at få opsat en central router og så 1-2 acesspoints med samme SSID så de kan overlappe hinanden. På den måde får du ikke steder i boligen med dårlig forbindelse.
Den anden del er så modtageren hvor jeg nok normalt ikke vil anbefale en USB modtager pga. den mindre antenne. Men til mediacentre og mange andre enheder er man nød til at bruge USB og der kører det også for det mest helt fint.
Herunder kan du finde lidt flere billeder af enhederne. Du skal være velkommen til at spørge nærmere ind til dem hvis du har spørgsmål.