Sony har flere gange revolutioneret elektronikindustrien med nyeskabende opfindelser. Det er dog ikke så dramatisk denne gang, men indenfor et budget har de 2 lækre produkter som kan forevige din ferie.
Det første er deres nye Handycam HDR-GW66VE som er et håndholdt videokamera til den aktive person. Det fungerer ligemeget om du er på storbyferie, dykker under vandet eller er på vej ned af skipisten.
· Vandtæt ned til ti meter – modstår støv, snavs, frost og tab
· Optager flot Full HD-video og knivskarpe stillbilleder
· Stabile billeder – selv når du zoomer og er i bevægelse
· Ny knap til lette selvportrætter
· Vælg mellem AVCHD-format og det internetvenlige MP4-format
· Let, kompakt og nemt at betjene
Med sin indbyggede stabilisator (SteadyShot Active Mode), sørger Handycam HDR-GW66VE hele tiden for, at dine optagelser ikke bliver rystede. Du kan derfor roligt give den fuld gas, når du filmer og fotograferer dine og familiens eventyr. Som noget nyt i denne model er der også en ekstra optageknap, der gør det nemt at lave flotte selvportrætter, når du er alene af sted. Når det perfekte billede eller video er i kassen, er du kun ganske få klik fra at dele det hele med familie og venner på f.eks. Facebook eller Instagram.
Prisen skulle lande på omkring 3.500 DKK hvilket er meget attraktivt for et robust videokamera der optager i høj kvalitet.
Det næste vi skal se på er mindst lige så spændende. Det er nemlig det nye kompakt kamera Cyber-shot HX50 som giver hele 30x optisk zoom under både stilbilleder og full HD videooptagelse. Desuden byder på 20,4 megapixels og optisk billedstabilisering.
Her er de mest spændende fakta:
· Kompakt med kraftfuld 30x optisk zoom
· Indbygget Wi-Fi til nem deling på sociale medier
· Tilbehørssko og EV-knap for den erfarne
· Enestående videokvalitet
Når du rejser, er batteriets levetid ekstra vigtigt. Det nye Cyber -shot HX50 kan tage op til 400 billeder1 per opladning. Derudover er batteriet blandt de mindste i klassen. Med indbygget GPS* (* HX50V), kan du nemt følge din rejse i bakspejlet og se præcis, hvor billederne blev taget.
Prisen skulle lande på omkring 3.000 DKK og er altså til at betale